Domænetyper: TLD, ccTLD og gTLD forklaret

Tilgængelige domænetyper

Der findes ikke bare én type domæne, som et website kan refereres med. Der er faktisk flere, og afhængigt af platformens hensigt, oprindelsessted, funktion og andre kendetegn kan domænet være af den ene eller anden type. Ofte indgår flere af dem i den URL-adresse, man tilgår sitet med.

Hvis vi for eksempel tager URL-adressen www.seoalive.com.mx, er der tre forskellige domænetyper i den. De er hierarkiske via DNS, og deres betydning læses fra højre mod venstre, hvor den vigtigste altid står yderst til højre og den næste til venstre for den.

Eksempel på, hvordan strukturen i et domæne fordeler sig.

I dette tilfælde:

• ›".com" er topdomænet eller TLD efter den engelske forkortelse
• ›"seoalive" er andenniveaudomænet eller SLD
• ›mens ".mx" er tredjeniveaudomænet eller TrLD.

Lad os beskrive dem meget mere detaljeret, så der ikke er nogen tvivl tilbage:

Topdomæne eller TLD

Topdomænet eller Top Level Domain er det, der har den højeste placering i hierarkiet ifølge DNS, med over tusind eksisterende og de mest almindelige .com, .org, .net, .edu blandt andre. Sites, der endte på .com, var før i tiden til forretning, mens .org bruges af organisationer. I dag er brugen af topdomæner langt mere fleksibel. TLD'er har to underopdelinger:

Generiske domæner (gTLD eller Generic Top Level Domains)

Generiske domæner eller (gTLD eller Generic Top Level Domains), som omfatter .com og .org og de mest generelle, samt andre til specifik brug som .info, .name, .pro, .mil med flere, regnes som generiske domæner.

Med tiden er de generiske domæner vokset voldsomt, og i dag er udvalget meget bredt.

Country Code Top Level Domain (ccTLD)

Landedomæner (ccTLD eller Country Code Top Level Domains) er dem, som etablerede brands, organisationer eller virksomheder bruger, og som regeringer bruger, hvor landet er repræsenteret.

Eksempler på landedomæner (forkortelser pr. land).

De er som regel forbogstaver eller endelser på landenavne som:

• ›.ve for Venezuela
• ›.co for Colombia
• ›.us for USA
• ›og så videre med alle lande...

De bruges normalt, når brandet eller organisationen vil specialisere sig i det land og leverer indhold specifikt til det. Der findes også forskellige kombinationer til sprogvarianter. Hvis vi for eksempel bruger sproget "portugisisk" med url'en "/pt" og vil skelne mellem brugere fra Portugal og Brasilien, kan vi bruge /pt til Portugal og /pt-BR til brasiliansk portugisisk. Det samme gælder andre sprog som kinesisk eller spansk (Spanien vs. Mexico eller Argentina).

Andenniveaudomæner eller SLD

Andenniveaudomænet eller Second Level Domain står direkte til venstre for topdomænet og er som regel navnet på det brand, den organisation eller den person, sitet handler om. I URL-adressen www.seoalive.com er "seoalive" for eksempel SLD'et, og det fungerer som identifikator over for brugeren.

Tredjeniveaudomæner eller TrLD

Tredjeniveaudomænet eller Third Level Domain på engelsk er det, der blander et generisk domæne eller gTLD (eksempel: .com) med et landespecifikt domæne eller ccTLD (eksempel: .mx).

Endelsen .com.mx viser for eksempel, at det er et generisk domæne, men specifikt for brugere i Mexico.

Andre eksempler:

• ›.org.es
• ›.edu.es
• ›.gob.es

Subdomæner

Ud over de hierarkiske domæner findes der også subdomæner, som kan beskrives som tilbygninger eller underdele, som regel af andenniveaudomænet.

Hvis vi for eksempel har sitet www.xboxone.com, men der inde på sitet er en vigtig sektion som en blog, kan man lægge et subdomæne ind i den generelle URL, der fører direkte til bloggen: www.blog.xboxone.com.

Domænernes betydning for SEO

Domæner generelt og deres forskellige typer regnes som en relevant SEO-faktor set fra søgemaskineoptimeringens synsvinkel, for det er et element, som søgemaskiner som Google og Bing med flere tager meget alvorligt.

Derfor kan det ud fra sitets kendetegn, fokus og formål altid anbefales at optimere domænerne, så de giver sitet de bedste placeringer i søgeresultaterne:

1. ›

   For det første: har du et site med regionale eller nationale kendetegn, som er lokalt fokuseret, anbefales det altid at bruge det tilsvarende lands ccTLD. Ulempen er, at resultaterne ikke bliver vist i søgemaskinerne i andre lande, men det er jo netop det, en lokal tilgang handler om. Når et site går fra at være lokalt til at ville være internationalt, er et ccTLD nyttigt, hvis du vil tilbyde platformen på forskellige sprog. Vises sitet www.nike.com på engelsk, vil www.nike.es for eksempel vises på spansk. Sprogskiftet kan også laves via mapper og subdomæner, som i eksemplet ville være www.es.nike.com eller www.nike.com/es.

2. ›

   For det andet: er sitet fokuseret på en bestemt niche eller et nyt produkt, er det bedst at få det med i domænet, uanset om du kan kombinere keywordet med brandet, eller om vi går efter en meget snæver niche, for eksempel et affiliate-website, hvor vi rammer hovedkeywordet i domænet.

3. ›

   Selvom der bliver flere og flere muligheder, anbefales det at blive ved de mest kendte topdomæner, som ".com".

4. ›

   Til sidst anbefales det, at andenniveaudomænet, der beskriver produkt, brand og niche, ikke er for langt, så søgemaskinernes robotter lettere kan crawle og genkende det. Ifølge Google bør et generelt domæne i en URL-adresse aldrig være længere end 64 tegn. For kendte og etablerede brands og virksomheder anbefales det til gengæld at bruge brandnavnet i domænet uden at putte andet ind, medmindre formålet er at lave sprogskift, lægge mapper ind eller fokusere produktet lokalt og geografisk.

Er du stadig i tvivl om, hvordan domæner er bygget op? Vi hjælper dig gerne!