Cloaking
Der findes mange teknikker til at rykke op i søgemaskinerne, men vi kan skelne mellem de gode og ordentlige under "White Hat SEO" og de farlige eller dårlige metoder, der kaldes "Black Hat SEO". Det hele afhænger af, hvor gennemsigtige og etiske vi er som SEO-folk på vores website, når vi har med søgemaskinen at gøre. I dag er Googles algoritme mere og mere sofistikeret og sværere og sværere at snyde, så visse mindre etiske teknikker går af brug.
En af dem hedder cloaking og havde sit »boom« for mange år siden. Nu bruges den næsten ikke, men det er vigtigt at forstå den, så vi kan sikre os, at den ikke er i brug på nogen af de websites, vi passer.
Hvad er cloaking i SEO?
Cloaking er en skjuleteknik, hvis navn kommer fra engelsk og betyder »at dække over«, og den går ud på at vise forskelligt indhold fra det samme website til brugeren og til Googlebot, når de beder serveren om indholdet på det website, de besøger.
Teknikken hører under det velkendte Black Hat SEO, altså det sæt af vildledende og uetiske teknikker og strategier, der går efter at forbedre et websites placeringer ved at snyde Google.
Hvordan foregår crawlprocessen?
For at forstå, hvordan cloaking-strategien virker, skal vi vide, hvordan bottens crawlproces ser ud. Crawl og indeksering bliver klaret af spiders, der har til opgave at genkende websites. Googles spider hedder Googlebot og har to forskellige versioner, deepbot og freshbot. Den første har til opgave grundigt at følge alle de links, der ligger i indholdet på et website, og besøge sitet. Den anden har til opgave at lede efter nyt indhold på nettet.
Hvor stammer den fra?
Cloaking kan spores tilbage til websites med video, grafik eller animation, som har sværere ved at placere sig i søgeresultaterne, og hvor teknikken hjælper med at udligne den ulempe. Så sker det, at crawleren får vist en hel side med tekst, der beskriver indholdet i billederne eller videoen, på grund af den behandlingshastighed bots har.
Hvordan fungerer cloaking-processen?
Formålet med teknikken er at snyde søgemaskinerne for at forbedre et websites placeringer i søgeresultaterne. Den er uetisk, fordi det indhold, brugeren får vist, som regel er pornografisk indhold eller spil (for eksempel et casino), mens Googles robotter får vist noget helt andet.
Den køres normalt gennem to forskellige teknikker:
Agent name delivery: adgang til et website sker gennem en "user agent", der kan være alt fra en fysisk person til en bot. Derfor kan serveren tilpasse det indhold, den viser, efter hvilken type user agent det er. Cloaking opstår så, når der leveres forskelligt indhold ud fra, hvilken type bruger der besøger sitet.
For noget tid siden kunne du med pluginnet "User agent switcher" browse siden med Googlebots user agent. Det er meget nyttigt til at tjekke, om der er forskel på det indhold, brugeren og botsene får vist.
IP delivery: når leveringen af indholdet på et website tager højde for den IP-adresse, forespørgslen kommer fra.
Teknikken køres ved at ændre i .htaccess-filen. Apache-serveren har for eksempel et modul, der hedder "mod_rewrite", og som gør den ændring mulig.
Findes der flere cloaking-teknikker?
Nogle teknikker er ikke cloaking i streng forstand, men skjuler indhold eller gør det svært for bots at crawle det. De kan regnes for cloaking:
-
Skjult eller usynlig tekst: bruges til at lægge flere søgeord og ekstra information ind, skjult for brugeren. Informationen bliver "maskeret" med samme farve som sidens baggrundsfarve.
-
Flash-websites: som du ved, er brug af flash ikke anbefalet i retningslinjerne for SEO. Søgemaskinerne kan ikke læse indholdet og dermed heller ikke placere det.
-
E-mail: sker, når hverken navn eller e-mailadresse på afsenderen er angivet, og man derfor ikke ved, hvem der sender mailen.
-
Websites med masser af HTML: god SEO anbefaler et højt html/tekst-forhold, som hjælper sider med at placere sig i søgemaskinen. Er det ikke tilfældet, er der lidt tekst, og forholdet bliver lavt. For at modvirke det og undgå et redesign har man brugt cloaking-teknikken.
-
Billedgalleri: for at udligne billederne lagde webmastere søgeord ind, der kunne hjælpe med placeringerne.
-
Geolokation: går ud på at vise forskellige sider afhængigt af, hvor man er. Det er en almindelig taktik i dag, for mange websites gør det ved at vise forskelligt indhold alt efter land, for eksempel. Men det bliver en ondsindet teknik, hvis der vises forskelligt indhold, alt efter om det er en bruger eller en bot.
-
Med CSS og JavaScript: da Google ikke kan tolke JavaScript, kan man lægge søgeord og links ind på websitet. Gennem en funktion kan det programmeres, så de ikke forstyrrer brugerens navigation og kun træder frem i vægt med H-overskrifter over for Google.
-
Redirects: gennem redirects sender man den bruger, der klikker på et søgeresultat, videre til et andet website. Det kan let tjekkes med pluginnet "Redirect path". I dag er det en spamteknik, der stadig bruges til at snyde og servere kontroversielt indhold.
-
Den nyeste teknik kan siges at følge med udviklingen af SPA'er (Single Page Applications), for de sider bygges med JavaScript, og de renderingsproblemer, det giver Google, kan søgemaskinen tolke som et forsøg på snyd. Med pluginnet "Lighthouse" kan vi følge renderingsprocessen på et website i konsollen og se, hvordan browseren kan behandle sitet, og samtidig få en komplet rapport med anbefalinger til forbedringer og muligheder.
Udsigterne for cloaking i 2020
Praksissen er forældet, og du kan blive straffet hårdt af Google, hvis du bruger den i dag. Hvor du for år tilbage kunne snyde søgemaskinen, er det nu næsten umuligt på grund af alle de algoritmeopdateringer, der gør Google til en mere naturlig og etisk søgemaskine med fokus på brugerne og på at give kvalitetsresultater, der rammer søgeintentionen.
Black Hat SEO-metoder bliver jagtet og straffet af det webspam-team, der har til opgave at straffe de sites, der bruger dem, og de går så langt som til at få et helt website til at forsvinde fra søgeresultaterne. Derfor giver teknikken helt kortlivede resultater.
Anvendte kilder:
-
Cyberclick:* "What is Cloaking?"*
-
Luis Villanueva: "What is Cloaking?"
-
Ionos: "What is Cloaking and why should you avoid it?"
-
We live security: "What is Cloaking?"
-
Iebschool: "What is concealment or Cloaking SEO?"
-
Sistrix: "What is Cloaking?"
-
Catchupdates: "What is Cloaking in SEO & Should You Do Cloaking?"
-
Search Engine Journal: "What is Cloaking & Is All Cloaking Evil?"
Forfatter: David Kaufmann
Jeg har brugt de sidste 10+ år fuldstændig opslugt af SEO — og helt ærligt: jeg ville ikke have det anderledes.
Min karriere rykkede et niveau op, da jeg arbejdede som senior SEO-specialist for Chess.com — et af de 100 mest besøgte websites på hele internettet. At arbejde i den skala, på tværs af millioner af sider, snesevis af sprog og en af de mest konkurrenceprægede SERP'er der findes, lærte mig ting, som intet kursus og ingen certificering kunne have lært mig. Den erfaring ændrede mit syn på, hvordan rigtig godt SEO ser ud — og den blev fundamentet for alt, hvad jeg har bygget siden.
Ud af det grundlagde jeg SEO Alive — et bureau for brands, der mener det alvorligt med organisk vækst. Vi er ikke her for at sælge dashboards og månedsrapporter. Vi er her for at bygge strategier, der rent faktisk flytter noget, og vi kombinerer det bedste fra klassisk SEO med den spændende nye verden inden for Generative Engine Optimization (GEO) — så dit brand ikke kun dukker op i Googles blå links, men også inde i de AI-genererede svar, som ChatGPT, Perplexity og Google AI Overviews leverer til millioner af mennesker hver eneste dag.
Og fordi jeg ikke kunne finde et værktøj, der håndterede begge verdener ordentligt, byggede jeg selv et — SEOcrawl AI, en enterprise-platform til SEO-intelligens, der samler placeringer, tekniske audits, backlink-overvågning, crawl-sundhed og tracking af brandets synlighed i AI ét sted. Det er den platform, jeg altid ønskede fandtes.
Find mere indhold fra denne forfatter
